Alle børns sang

Hvilket paradoks: Tilsyneladende er det således, at jo bedre vi bliver til at kommunikere, jo mere overfladisk og ligegyldigt bliver det, vi kommunikerer. TV nyheder er et stjerneeksempel. Pseudoefterretninger, ofte redigeret og oplæst af en flok tilsyneladende lalleglade, behagesyge middelmådigheder.

O.K., de virkelige efterretninger kan også være barske. Som for eksempel, at det altid er børn, der i sidste ende betaler med deres liv og fremtid, for de krige der udkæmpes i verden. Og da politikere globalt jo alle har det til fælles, at det ikke er visdom, men kompromiser der sætter dagsordenen, er der ikke meget hjælp at hente der. Tilbage sidder vi almindelige mennesker og bliver stumme af gru over de ting der foregår.

Jeg tror, at musik kan hjælpe til at sætte ord på det, der er svært at få sagt. Derfor har jeg skrevet denne sang, samt "Den barnløse moders dans", og de handler begge om noget af det, der næsten ikke kan sættes ord på mere: Medmenneskelighed. Og jeg overgiver alle rettigheder til disse sange, til den organisation der vil bruge dem til at hjælpe krigsramte børn til at få en tilværelse.

Jeg har et spørgsmål til dig: Hvis alle vi stumme mennesker pludselig gav os til at synge med een stemme, ville vi mon så ikke blive hørt? - Bent A. Warburg