Tidligere har Juncker givet os radiofavoritterne ”Mogens og Karen”, “Snork City Blues”, fortolkningen af Elisabeths ”Sotto Voce”, samt ”Flimmerbær” og hans egen version af
Kim Larsens ”Hvis din far gi’r dig lov” på ”Værs’go 2”.

Hele 38 sange havde sangeren, sangskriveren og guitaristen Christian Juncker på repertoiret, da han i foråret var på velbesøgt, akustisk turné. Nu kommer – efter singlen ”Falafel Avenue” – 11 nye sange på hans tredje Juncker-album, ”pt.”.
En 32-årigs tanker – ”lige nu” – om dét at slå sig ned.

Han har godt nok ikke fået murermester hus, børnevenlig hund og Ford Focus, som han synger – kun lige taget kørekort og bor i en andelslejlighed, hvor det er forbudt at have hund...!
Men egen ejendom, få barn og blive gift gør selvfølgelig en forskel i éns liv.

”Jeg har da overvejet ligusterhæk-livet ved siden af Mogens og Karen, som jeg tidligere ville have bombet i stykker. Men livet speeder jo op, og jeg har et ansvar nu. Noget jeg tidligere fornægtede på alle måder. Dengang havde jeg al frihed i verden, men jeg følte mig ensom og desorienteret.

Nu er jeg ikke bange for mig selv mere, og jeg tør være mere ærlig end nogensinde. Nu vil jeg blandt andet gerne indrømme mine fejl, også i sange. Jeg føler mig meget mere fri end nogensinde, for jeg er faldet til ro i mig selv, og min rolle er mere defineret.

Når jeg er hjemme og er far og mand, ved jeg, hvad der skal til - indkøb, vuggestue, smøre madpakker. Jeg føler mig rodfæstet, dog med den konstante forældre-paranoia der hører med.
Jeg mener..., da jeg var barn var ”Jorden er giftig” en leg, nu er det bogstaveligt,” som Juncker siger.

Forankret når jeg er hjemme, som han synger i ”Solo ikke alene”, der dog fortsætter med forvirret derude og forholdsvist forblændet...

”Ja, for dét liv, jeg lever hjemme – og i mig selv – er så langt væk, når jeg er ude på turnélivet på landevejen og er en form for kransekagefigur. Det er jo kun noget af mig der er voksen.
Jeg er jo ikke pensioneret. Jeg kan fyre den af og råbe og skrige og lege – mange år endnu”.

Eller som han synger på album-åbneren ”Enigheds Allé”;

Det kan godt være at jeg får kolde tæer
for jeg er nok bedst til laissez faire
min frihed må være det primære
og mit ansvar sekundært


Junckers trilogi

”pt.” er slutningen på Junckers trilogi om livs-stadierne barn, ung, voksen. Ikke en trilogi i universel forstand. Ikke en trilogi for at være kunstnerisk eller eksentrisk. Bare Christian Junckers personlige historie kronologisk. En naiv, uskyldig og romantisk barndom. En indadvendt og rodløs ungdom i et socialt boligbyggeri som en rårygende rod, det kunne være endt helt anderledes for. Og nu, som relativt voksen, balancen mellem lalleglad det ene øjeblik og tæt på deprimeret det næste.
”Formentlig bli’r det til meget mere end en trilogi, for jeg bli’r forhåbentlig ved med at stille spørgsmål om livet til den dag, jeg ligger i graven,” siger Juncker der har skrevet enkelte af sangene på ”pt.” allerede før solo-debuten ”Snork City”, men de fleste inden for det sidste års tid.


Junckers Danmark

Det var i teenageårene med The Smiths, The Cure og Echo & the Bunnymen, Christian Juncker for alvor fik kærlighed til musikken. Men at det er dansk og Danmark der er på albummet, når Juncker udgiver musik, skyldes især Gasolin, C.V. Jørgensen og Shu-Bi-Dua fra 70’erne og start-80’erne.

”Den danske sang, den danske historie, ligger i mit blod, og som tidligere rodløs var jeg enormt optaget af, når musik, litteratur og film kunne skabe sammenhørighed. H.C. Andersen, Bjarne Reuter, Dan Turéll, for eksempel, får mig til at genkende noget, fra længe før jeg blev født. Det er sådan noget, der knytter bånd og binder os sammen. Det kan jeg rigtig godt li’,” forklarer Juncker.

Hans egen danske recept gav ham først anmelder-ros i bandet Junior. Så fik han stor kommerciel succes med sin egen ”Snork City”. Så igen mest kunstnerisk anerkendelse for opfølgeren ”Det sorthvide hotel”. Og nu er målet, at de to former for succes skal parres. Værs’go, ”pt.”.


Juncker kort og godt

- Christian Juncker er født den 10. juni 1975 i Holstebro, er mindst af tre brødre, opvokset i Odense, boet på Nørrebro siden 1997, uddannet lærer 2003, gift, far til en datter, og noget ved musikken...:

- 1997: Efter DM i Rock og EP med Bloom ”Ugens Uundgåelige” med ”Så blev det sommer igen”.
- 2000: Med bandet Junior udgiver albummet ”På flugt fra alting”.
- 2002: Som The Everydays med Mark Rosenér (Jupiter Day) singlen ”Something In The Way”.
- 2004: Debut som Juncker med albummet ”Snork City”, samt OB-slagsangen ”Vi er OB”.
- 2005: Fortolker ”Hvis din far gi’r dig lov” på Kim Larsen-hyldesten ”Værs’go 2”.
- 2006: Albummet ”Det sorthvide hotel” og medvirken på kompileringerne ”Protestsange.dk” med ”Hvor er det sted” og ”Postkort fra livet” med ”På fredag bliver jeg svensker”.
- 2007: Titelnummeret ”De største er de små” på ”Sange til Anker” Jørgensen hyldestplade, udsender ”pt.” og er i gang med en sang om Odense til Nikolaj Nørlunds ”Hjemstavnssange”.

http://www.junckerweb.dk/biografi/" target="_blank" class="ext">http://www.junckerweb.dk/biografi/